torsdag den 22. september 2011

MUNOZ VRANDECIC



For et par år siden var jeg på ferie i Barcelona og faldt over en lille skoforretning eller rettere sagt et skomageri i Latinerkvarteret hvor Munoz Vradecic sad. Den mest fantastiske mand med en guld fortand.

Det var den mest charmerende lille butik hvor han sad og lavede sko i hånden. Sålerne blev sirligt snittet i hånden og skindet farvet med naturfarve. Han lavede det hele selv.
Forretningen var fyldt med fine møbler og gamle hattehoveder og skolæster i store bunker. Indimellem kunne man finde hans smukke håndlavede sko, og jeg skulle selvfølgelig have et par med hjem.
Mine kan ses på det første billede øverst til højre.

Munozs fine kreationer er mulig at finde i få forretninger rundt om i verden. Tjek hans side ud her
Hvis du skal til barcelona vil jeg absolut mene at hans lille butik er et must at besøge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar